KFUM-Spejderne i Thorsø

KFUM-Spejderne i Thorsø

En rummelig spejdergruppe

Om KFUM-Spejderne i Thorsø

I Thorsø har vi to forskellige afdelinger:

  • Bævere (0.-1. klasse)
  • Ulve (2.-4. klasse)

Hvis du har lyst til at prøve at være spejder hos os møder du bare op til et spejdermøde (se hvornår i vores kalender.)

Bæverne

Går du i 0. eller 1. klasse, kan du begynde som bæver-spejder. Bæverne mødes om tirsdagen 18.30-20.00

Bæverne er de yngste spejdere i gruppen og det er derfor også her det hele starter.

Det laver vi som bæver…

  • Hører vi om bæver og hans familie
  • Bygger vi huler
  • Lærer vi de første knob
  • Hygger vi omkring bålet med sang og snobrød
  • Tager vi på ture og dyster mod bævere fra andre grupper
  • Lærer vi at færdes i naturen
  • Skal der også være plads til leg
  • Respekterer vi hinanden

Har du fået lyst til at prøve, hvad det vil sige at være bæver, så kom og vær med tirsdage kl. 18.30 – 20.00. Tag gerne en ven med. Vi mødes ved spejderlokalet på Tungelundskolen i Thorsø.

Vi glæder os til at se jer!

Ulvene

Hvis du går i 2., 3., eller 4. klasse kan du begynde som ulv. Ulvene mødes hver tirsdag klokken 18.30-20.00

Det laver vi som ulve

  • Vi arbejder med learning by doing, hvor der oftest er en mening med det simple.
  • Vi søger at udvikle fantasi og logik, at pirre nysgerrighed og tumle og pjatte.

Samtidig udvikler vi børnenes evner til at fungere i fællesskabet, at kende grænser og regler, at give rum til hinanden og have respekt for hinanden.

Vi er mest udendørs og tager på små ture. Vi har et arbejdsmateriale, der læger op til fortsat udvikling, hvor den enkelte efterhånden bliver en uvurderlig brik i gruppen, hvor vi bærer på evner hver for sig.

Kontakt

I kan kontakte os på flere måder. Da vi alle er frivillige, har vi ikke en ansat person til at besvare jeres henvendelser, så I må have lidt tålmodighed med et svar – men vi gør alt hvad vi kan, for at give jer et hurtigt svar.

Kontingent

Alle ledere i Thorsø gruppe er frivillige og får ikke en direkte løn. Vi gør det fordi det er sjovt, udfordrende, udviklende og lærerigt. Kontingentet går altså til at udvikle spejderarbejdet og:

  • til tilskud til de mange aktiviteter, ture og lejre
  • til uddannelse af vores mange ledere
  • til markedsføring
  • til administration
  • til at betale for udstyr

P.t. er kontingentet 325 kr. per halve år.

Grupperådet

Hvis du som forælder er interesseret i, hvad dit barn laver til spejder kan du stille op til grupperådet.

Ansvaret for en gruppe er hos det pågældende grupperåd. Grupperådet forpligter gruppen ved underskrift af rådets formand, rådets kasserer og gruppelederen, der alle skal være myndige.

Grupperådet består ideelt af gruppelederen, gruppeassistenterne, 1-2 repræsentanter for over 15-årige, der ikke er ledere, 2-5 forældrerepræsentanter, samt af gruppens bæver-, flok- og tropledere. Man kan kun være forældrerepræsentant, så længe ens barn er medlem af gruppen.

Grupperådet bliver valgt på gruppens generalforsamling som afholdes hvert år inden udgangen af februar måned. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel til de stemmeberettigede, som er alle gruppens medlemmer, der er fyldt 15 år, forældre til medlemmer, der ikke er fyldt 15 år og alle medlemmer af det hidtidige grupperåd.